Forside

 

                Hvad kan jeg tilbyde?          Professionel baggrund          Arbejdsmetoder          Imagometoden          Kontakt

 

 

Imagometoden

  

Er fokus for terapien på relationen til din partner vil jeg anbefale parterapi med udgangspunkt i Imagometoden.

 

Vi føler os tiltrukket af alt det vi har svært ved at finde i os selv. Ofte vil vi derfor forelske os i en person, der på nogle områder udgør vores modsætning.

Når forelskelsen ebber ud vil vi opleve en spirende irritation over netop de sider ved vores partner, som vi følte os tiltrukket af. Vi får lyst til at lave om på vores partner og vi begynder at møde hinanden med kritik.

 

Kritik er destruktivt for nærheden, kærligheden og seksualiteten og ingen mennesker kan udvikle sig under kritik.

 

Anvendelse af  Imagometoden giver os mulighed for at tale og lytte til hinanden i en tryg ramme, hvor ingen er ”forkerte” og hvor vi kan møde hinanden med anerkendelse, respekt og værdighed.

 

Ved at forstå de processer der ligger bag vores forskelligheder og vores frustrationer, lærer vi hvordan vi hver især kan bidrage til mere nærvær, livfuldhed og tryghed i parforholdet.

 

Også i de situationer hvor et brud er uundgåeligt vil Imagoterapien være et værdifuldt redskab til at gennemføre adskillelsen med respekt og værdighed.

Læs mere om week-end kurser for par på www.naldalhus.dk